Døden og sorgen2019-08-16T10:39:39+02:00

Døden og sorgen

Den sidste rejse venter på os alle, men tiden op til kan være svær, for vi stiller os selv til ansvar og ofte har vi fortrudt nogle af vores valg. Gennem samtale kan du få ro indeni, så du lettere kommer igennem din egen eller din pårørendes sidste rejse.

Buddhisterne tror på, at vi bliver reinkarnerede og indgår i en cyklus. Det gør døden lettere at tale om og forholde sig til. I den vestlige verden har vi et akavet forhold til døden, for vi har mere fokus på det materielle, som vi ikke kan tage med os. Derfor bliver døden noget, som vi ofte undgår at tale om og forholde os til.

De fleste mennesker har gået gennem livet uden at leve 100% i overensstemmelse med deres sande kerneværdier, og derfor fortryder vi tit nogle af de valg, vi traf i livet – eller de valg vi ikke traf.

  • ”Jeg skulle have arbejdet mindre!”
  • ”Jeg skulle have været mere sammen med mine børn!”
  •  ”Jeg ville gerne have fokuseret mindre på penge, og mere på nærvær!”

Og du kan sikkert selv fortsætte listen. I dødsprocessen stiller vi os selv følelsesmæssigt til ansvar for den måde, vi har valgt at forvalte vores eget liv på. Det kan være voldsomt, og derfor oplever vi ofte den sidste tid som ekstra svær. Gennem samtaler kan vi gennemgå dit liv og få styr på den mening, du har skabt dig gennem livet, og skabe ro indeni dig, så du oplever at få så meget fred og ro indvendigt som muligt.

Det kan også være relationer i din familie, du i din sidste tid har brug for at snakke om, afklare og lande. Enten selv eller som familieterapi, så I sammen får afsluttet jeres relation her i livet på den bedst mulige måde.

Oplevelsen af at være pårørende til et dødsfald, eller et nært forestående dødsfald, kan også være voldsom, specielt hvis det kommer uventet. Derfor kan du som pårørende også have gavn af terapi, hvor vi sammen gennemgår dine følelser og skaber mening, både fremadrettet og bagudrettet. På den måde bliver situationen lettest mulig for dig at være i, samtidigt med at du bliver i stand til at håndtere sorgen. Uanset om du kommer alene, eller om I er en familie, giver det mening at få sat ord på de følelser, du går med, så du ikke brænder inde med det. Ved at få hjælp til at sætte ord på vores følelser, kan vi sænke skuldrene og slappe af, hvilket ofte gør, at du får dit forsvundne overblik og overskud tilbage.

Læs mere i mine blogindlæg