Angst2019-08-16T10:03:47+02:00

Angst

Angstanfald er din krops overlevelsesmekanisme – et faresignal. At skabe bevidsthed om roden til angsten er vejen til igen at få ro og kontrol over dit liv.

Har du haft oplevelser, hvor du har

  • rystet ukontrollabelt
  • svedt koldsved
  • hyperventileret
  • haft voldsom hjertebanken
  • været pludseligt svimmel
  • haft tankemylder, forvirring eller manglende hukommelse
  • haft følelse af flugttrang, sugen eller ondt i maven
  • haft tunnelsyn
  • haft kvalme eller kvælningsfornemmelse

Så har du højst sandsynligt haft et angstanfald.

 Et angstanfald er dit systems overlevelsesmekanisme, som fra urtiden er designet til, på et splitsekund, at få dig væk fra en livsfarlig situation. I dag oplever de færreste af os reelt livsfarlige situationer, men dit underbevidste tilknytningssystem kan sagtens opleve, at noget er livsfarligt, både privat og arbejdsmæssigt, f.eks.

  •  hvis du føler dig lille eller utilpas i en relation eller i et bestemt miljø
  • hvis du føler dig utilstrækkelig
  • hvis du føler, at ikke slår til i dit liv
  • hvis du oplever at være forurettet i en relation – én til én eller i en grupperelation.

Ofte er angst og utilstrækkelighed tæt bundet sammen. Nogle gange bunder angsten i noget helt andet end den oplevede situation, og det kan vi behandle sammen, så du kan få det godt. Du vil opleve, at i det øjeblik vi sammen forstår, hvad dit system prøver at beskytte dig imod, så begynder angsten lige så stille at forsvinde.

 At skabe bevidsthed er altid den bedste løsning. Sådan lærer du dig selv at kende, så du kan navigere i dit liv på en tryg og sikker måde og langsomt få ro i dit system.

Læs mere i mine blogindlæg

Tøv ikke med at tage kontakt

Det er en investering i dit liv, så du kan komme på fode og leve frit igen, uden at være fanget i dine følelser.