Hvem er du?

Der findes mange mennesker, der ikke lever i overensstemmelse med sig selv. De ser sig tvunget til at leve et liv, de ikke elsker, fordi de er bundet til materielle ting, som de tror, de bliver lykkelige af. Når det ikke virker for dem, køber de et større hus, skifter køkkenet ud, får et større fjernsyn, en ny bil. En båd måske? Alt imens arbejder de endnu hårdere på det job, de er tvunget til at have, fordi alle deres materielle bindinger spiser dem levende.

”Jeg burde jo have det godt!?” tænker de. ”Jeg har jo gjort alt det, man skal og bør, men jeg har det stadigt ikke godt..!” Det er ofte her skilsmisse eller antidepressiver kommer ind i billedet. Eller et overforbrug af sukker, tv, træning, arbejde, shopping, alkohol eller andre stimulanser.

Hvis du kan genkende dig selv i scenariet, så spørg dig selv: Lever jeg i overensstemmelse med de kerneværdier, som er mit inderste, eller lever jeg ud fra et sæt overbevisninger, der

ikke er mine egne? Hvor har jeg lært, at jeg skal leve, som jeg gør? Har jeg sat mig i et liv, der ligger langt fra mine kerneværdier? Hvem er jeg? Hvis ikke du kan svare på de spørgsmål, er der reel risiko for, at du lever bundet af andres overbevisninger og værdier og har det værre end godt.

Heldigvis er der mulighed for at få det bedre gennem terapi: Når vi slipper den del af vores overbevisninger og værdier, som ikke er vores egne, føles det som at blive lettet for rigtig megen tung bagage, og vi bliver fri af vores følelsers fængsel til at leve vores liv i overensstemmelse med det, der er os. – Og så risikerer vi heller ikke at sidde og kigge tilbage på et liv med valg, vi har fortrudt.

I min optik har verden ikke brug for flere folk i jakkesæt og laksko – verden har brug for mennesker, der elsker uden frygt. Mennesker, der fortæller historier. Mennesker, der griner. Mennesker, der bekymrer sig om deres næste, og om det aftryk de sætter i livet.

Så hvem er du? <3