Få en harmonisk relation gennem forståelse af dit tilknytningssystem

De fleste af os har prøvet at være i en relation, hvor der var problemer – hvor en af parterne eller begge to har haft en uhensigtsmæssig adfærd. Bagefter, måske når relationen er bragt til ende, kan det være lettere at se det hele fra helikopterperspektiv: ”Hvad var min andel i, at det gik skævt? Hvad var min partners? Hvor stammer det hele egentligt fra? Og hvordan stopper jeg det, som er min andel, så jeg ikke render ind i samme problemer igen?”

Som mennesker er vi programmerede til at overleve, og det system er stærkt. Forklaringen findes i vores hjernes ældgamle programmering:

Vores hjerne er opdelt i flere forskellige dele. Én af dem hedder Amygdala – eller ”krybdyrshjernen”. Sammen med den dorsale vagusnerve (den tolvte kranienerve) styrer Amygdala vores kæmp/flygt/frys-system. Dét system har ikke kun vi, men også katte og andre dyr. Måske du har set katte-videoer på youtube, hvor man lægger en agurk bag en intetanende kat, som vender sig om og sætter i et gevaldigt spring for at komme væk fra agurken! Det er sjovt og skørt, for hvorfor skulle en kat være bange for en agurk?

Men faktisk er det helt med rette: Det er, fordi der i kattens dna ligger information gemt om slanger, som ganske givent fra gammel tid har været en både hyppig og farlig modstander. – Og en grøn lang genstand på størrelse med en agurk minder til forveksling om en slange, især når den vender sig og kun har et splitsekund til at vurdere, hvad det er. Kattens krybdyrshjerne er, præcis som vores, programmeret til at overstyre frontalsystemet (fornuften) i vores hjerne, så vi enten kæmper, flygter eller fryser på et splitsekund, hvis der skulle opstå en livstruende situation.

De sidste par tusinde år har vi mennesker levet i floksamfund, hvor andre familier eller mennesker har givet børn den omsorg, de har brug for, hvis mor og far ikke tog sig af dem. Men vores biologi er langt bagud. Så før vores floksamfund for 100.000 år siden betød manglende opmærksomhed, kærlighed og omsorg fra vore forældre kun én ting: mørke, kulde, sult og død.

Så dybt i vores dna ligger kodningen om, at det er livsfarligt at stå udenfor fællesskabet. Fællesskabet betyder liv. Familien og kærligheden betyder liv. Derfor er vi kodet til at omsorgen fra vores omsorgspersoner er af altoverskyggende vigtighed, og at manglen er livsfarlig. Så hvad tror du, der sker i din underbevidstheds tilknytning, i det øjeblik du i voksenlivet oplever, at en omsorgsperson (f.eks. en kæreste eller en chef) ikke giver dig opmærksomhed, kærlighed, omsorg eller anerkendelse? Din krybdyrshjerne går ind og overstyrer dit frontalcenter i hjernen, og i beskyttelsens navn sørger den for, at du enten kæmper, fryser eller flygter, alt efter hvad du oplevede, der virkede bedst med mor og far i din barndom.

Det var forskerne Bowlby og Ainsworth, der identificerede kæmp/flygt/frys-systemets forbindelse til tilknytningsadfærd. Nedenfor finder du oplistet tilknytningsadfærden for de 3 systemer; den undvigende utrygge tilknytningsadfærd (FLYGT), den ambivalent utrygge tilknytningsadfærd (KÆMP) og den desorienterede utrygge tilknytningsadfærd (FRYS).

Hvor kan du bedst kende dig selv? Det er nemlig her, du spænder ben for dig selv i dine relationer:

Undvigende utryg tilknytningsadfærd (FLYGT):

  • Du er eneboer, trives bedst alene, går dine egne veje, er privat.
  • Du nedtoner (måske ubevidst) betydningen af forhold til andre mennesker.
  • Du ”kører dit eget løb”.
  • Du har nemt ved at få ro på og ”lande” dig selv. Du har svært ved at lade en anden hjælpe dig med det.
  • Du giver (måske ubevidst) andre en kold skulder og overfokuserer på dig selv.
  • Du er ”oppe i hovedet” og kan have svært ved at mærke kroppen.
  • Du er intelligent og god til at bruge hovedet – men har sværere ved at håndtere følelser.
  • Du har ikke nemt ved at opleve og udtrykke følelser og behov, men undertrykker eller udsætter dem hellere.
  • Du har (måske ubevidst) frygt for at ønske eller længes, da det føles overvældende sårbart.
  • Du kan ”forsvinde” og gå ud af kontakten, uden du selv opdager det.
  • Du kan komme til at undertrykke dit ønske om kontakt. Du kan overbevise dig selv om, at du har det bedst alene – at du ikke har brug for andre.
  • Du kan opgive mennesker og i stedet relatere til dyr, naturen, spiritualitet mv.
  • Du har lave forventninger til andre.
  • Du kan føle dig som en fremmed, forkert i forhold til andre, som om du ikke hører til.
  • Du kan have mange venner og være engageret på et overfladisk plan. Du møder først problemerne, når du går ind i et betydningsfuldt kærlighedsforhold, hvor de dybere behov ligger.

Ambivalent utryg tilknytningsadfærd (KÆMP):

  • Du har vedvarende angst, frustration eller fortvivlelse i kærlighedsforhold.
  • Du har svært ved at få ro på og ”lande” af dig selv – du er afhængig af andres hjælp.
  • Du mangler opmærksomhed på dine behov i forholdet.
  • Du er usikker på, om du kan få dine behov opfyldt – om det er i orden at have behov i et forhold.
  • Du kan frygte, at behov vil medføre nederlag – at du bliver skubbet væk, hvis du udtrykker dine behov.
  • Du overdriver følelser og behov – fordi du dybest set ikke tror på, at du kan få opfyldt dine behov i forholdet.
  • Du nøjes med det, der er til rådighed – i stedet for at bede om det, du virkelig har brug for.
  • Du er ivrig efter at behage andre – også selvom det kan skade dig selv.
  • Du giver nogle gange for at få – og tager derefter afstand fra den anden, hvis han/hun ikke giver lige så meget tilbage.
  • Du prioriterer ofte den anden frem for dig selv.
  • Du overfokuserer på den andens behov.
  • Du mister nemt dig selv i forholdet.
  • Du oversvømmes let af fortidens følelser – og projicerer ubevidst fortiden ind i nuet.
  • Du har høje forventninger til andre – nærmende det perfektionistiske.
  • ”Jeg længes, men har ikke”: Selv hvis du får kærlighed og omsorg, har du ikke nemt ved at tage imod – og hvis den anden er/bliver tilgængelig, mister du nemt interessen.
  • Du kan føle dig ikke god nok, at du ikke fortjener at få, eller at du er uelskelig.
  • Du kan have lavt selvværd.
  • Du kan have depression.
  • Du kan opleve tomhed.
  • Du kan have afbrydelse af familierelationer.
  • Du har ofte korte(re) forhold – eventuelt også dine venskaber.

Desorienteret utryg tilknytningsadfærd (FRYS):

  • Du kan føle dig som en fejltagelse i forholdet på grund af dine overvældende reaktioner.
  • Du kan have en forvirring omkring, hvornår en kontakt med en anden er tryg, og hvornår det er nødvendigt at flygte eller kæmpe.
  • Du oplever at være rundt på gulvet i forholdet og kan ikke at finde ud af, hvad der foregår.
  • Du er fastlåst i et ”Kom her, og bliv væk!” mønster – dvs. du rækker ud > bliver skræmt > trækker dig/angriber > bliver rolig igen > du rækker ud osv.
  • Du har ikke nemt ved at være til stede i nuet.
  • Du har et indre kaos, og du kan eventuelt være bange for at blive vanvittig eller sindssyg.
  • Du kan have anspændthed, når du beskriver din fortid, eksempelvis holde lange pauser når du fortæller og stoppe midt i sætninger.
  • Du kan have fysisk og/eller følelsesmæssig følelsesløshed.
  • Du kan have hukommelsesproblemer.
  • Du har ikke nemt ved at huske din barndom, du husker muligvis kun få episoder.
  • Du kan opleve gamle belastende situationer, som dukker levende op i din erindring.
  • Du kan være dårlig til at passe på dig selv – også kropsligt.
  • Du kan eventuelt gøre skader på dig selv kropsligt.

Hvad har du lært at gøre, når det bliver svært i relationer – kæmper du, flygter du, eller fryser du? Hvis du kan genkende dig selv i et af mønstrene, så giver det mening, gennem psykoterapi, at skabe bevidsthed på, hvor det kommer fra. Det vil også have positiv effekt på dine relationer, særligt din partner, for den enes overlevelsesadfærd, trigger den andens, så reaktionen bliver endnu kraftigere. Med bevidsthed bliver du i stand til at omprogrammere dig selv og derigennem få et liv med mere ro og harmoni i dine relationer. <3