Er du gidsel af dine følelser??

Følelser er som børn: de skal ikke låses inde i bagagerummet, men de skal heller ikke have lov til at køre bilen.

Jeg havde en gang en veninde, som råbte ad mig: “Jeg skal da lytte til mine følelser!!” På det tidspunkt var jeg ikke psykoterapeut, og stod forstenet og ganske rådvild omkring hvad jeg dog skulle kunne sige til det? I dag ville jeg i omsorg have lagt hovedet en anelse på skrå, og stille spurgt: “Hvordan føles det da at lytte til dem lige nu??” -Det var nemlig helt og aldeles tydeligt at hun var i smerte.

Jeg tænker at du har prøvet at være i smerte på grund at dine følelser? Vores allerværste fjende er vores egne negative tanker og følelser. -Så lad og kigge på hvad en følelse egentligt er:

Enhver følelse er en biokemisk reaktion på en ydre omstændighed du selv har værdisat.

Det vil sige at følelser faktisk er biokemi, som opstår indeni dig, fordi du i dine omgivelser ser noget, som du værdilader på. Det vil også sige at det ikke er dine omgivelser der gør noget ved dig – det er faktisk din værdiladning der er synderen. -Så hvis du vil ud af dine følelsers fængsel, så kan du sammen med en terapeut kigge på hvor du har lært at værdilade som du gør – for det er her kimen til din følelsesmæssige lidelse ligger. -Det er hverken hos kæresten, hos chefen, hos vennerne eller hos dem du føler foruretter dig. Det er hos dig selv. I det øjeblik hvor dette går op for dig, går det også op for dig at du dermed selv bestemmer. Det er ren empowerment.

Jeg kan ikke tale om dig – jeg kan kun tale om min oplevelse af dig. -Så jeg kan faktisk kun tale om mig selv.

Selvudvikling placerer ansvaret hos os selv – det giver på den korte bane smerte og lidelse, fordi vi ikke længere kan projicere kilden til vores smerte ud på vores omgivelser. Men på den lange bane giver det os skeen i egen hånd, så vi faktisk selv bestemmer om vi lider eller ej, og dermed bliver vi herre over vores egentilstand.

-Og det føles faktisk både rart, roligt og en del mere afslappende end at være overladt til vejrudsigten på vores følelseshav, hvor vi ikke kontrollerer om bølgerne går højt, eller om der er vindstille. -Og deraf følger mere selvværd, selvaccept, selvomsorg og livsglæde :-)