Bliv bedre til at kommunikere og undgå konflikter i relationen vha. transaktionsanalysen

Jeg vil starte med at forberede dig på, hvad du skal i gang med: et langt indlæg. For transaktionsanalysen er et godt værktøj, når du går i dybden. Jeg håber, du hænger på, så du kan blive klogere på din kommunikation og relationer.

Ordet “transaktionsanalyse” kan måske virke tørt og uvedkommende i forhold til de følelser, vi sidder med. Eric Berne, som opfandt transaktionsanalysen, skrev bogen “The Games People Play” – og den titel giver mere mening i forhold til det, du skal til at læse, da det hele handler om de spil, vi spiller i vores relationer – eller som bogens danske titel antyder: ”Hvad er det vi leger??”

Ego-stadier og transaktioner

Vi har alle oplevet at kommunikationen i relationen er brudt sammen – eller at kommunikationen er nået til et punkt hvor den er løbet os af hænde, og vi ikke kan vende den dårlige cirkel, da den er accelereret til et punkt hvor vi ikke længere føler os mødt, elsket eller imødekommet af vores partner, og vi derfor enten fjerner os eller angriber.

Måske du kender til situationen: Det ene øjeblik har du en normal samtale med nogen, og det næste kæmper du eller modparten med overvældende negative følelser – og en af jer ender derfor med, i affekt, at lukke samtalen ned.

Uanset hvad der er sket, så har jeres konversation ikke nået det mål som starteren af samtalen havde for øje –  om det er at blive hørt og føle sig mødt, om det er at løse en fælles udfordring, træffe en beslutning eller lign. -Og I sidder ofte begge tilbage med følelsen af at være blevet afvist.

Dette sker rigtigt ofte i vores relationer – specielt i parforhold. Det tager kun et splitsekund for en samtale at skifte fra en positiv interaktion, hvor vi føler os mødt af modparten, over til en negativ interaktion. Uanset hvor positiv intentionen måtte have været.

Disse negative interaktioner slider voldsomt på vore relationer. Flere undersøgelser har påvist at vi har brug for 5 positive interaktioner for at neutralisere effekten af hver negativ interaktion vi har med nogen tæt på os.

Så hvorfor sker det egentlig?? Begge parter er jo gået ind i relationen med kun positivt mål for øje – nemlig at blive set, elsket, og at føle at vi ”hører til”.

Ifølge det man kalder ”Transaktionsanalysen” sker disse kommunikationsforstyrrelser, fordi vi ikke er fuldt bevidste i vores samtaler, men rent faktisk er aktive i de forskellige undertrykte selver, alle mennesker er i besiddelse af.

I stedet for at forholde os til hvad der sker ”her og nu” kommunikerer vi fra forskellige “ego-stadier”, som er resultatet af hvilke af vores selver vi er aktive i på det givne tidspunkt. -Og når disse ego-stadier krydses, opstår konflikterne. I denne blog vil jeg lære dig lidt om hvordan du bruger transaktionsanalysen til at få bedre og mere konstruktive samtaler med de mennesker, der er tættest på dig – herunder fortælle lidt om hvad transaktionsanalysen og de forskellige egostadier er.

Transaktionsanalysen er en psykologisk teori, udviklet af Eric Berne tilbage i 1960’erne. Den kan hjælpe dig med at afdække hvorfor du og din modpart tænker, handler og føler på den måde I gør. -Dvs. at vi kigger på de ”transaktioner” I hver især kommer til bordet med, i jeres interaktion – hvad de betyder, og hvor de kommer fra. Dette vil gøre at du/I bliver i stand til at arbejde henimod at finde empatien for både jer selv og modparten, hvilket igen gør at den frygtbaserede kommunikation imellem jer, som dybest set bunder i frygten for afvisning, stopper, og at din og jeres krop og biokemi bliver en del rarere at være i for dig og jer.

Transaktionsanalysen er baseret på 3 principper:

  1. Vi har alle sammen muligheden for at være aktive i tre forskellige ”ego-stadier” (forælder, voksen og barn)
  2. Vi har alle transaktioner – enten med andre mennesker eller internt med os selv.
  3. Vi aktiverer alle ubevidst vore egostadier i vores transaktioner med andre mennesker, og dette fører ofte til konflikt, negative følelser, smerte og endda, i værste fald, afbrydelse af relationen.

Grundlæggende handler transaktionsanalysen om at identificere hvilke egotilstande der er til stede i dine transaktioner, så du kan blive mere bevidst om dine tanker, følelser og adfærd, og i sidste ende få bedre og mere konstruktive transaktioner med dine nærmeste, uanset om det er med kæresten, chefen, vennerne – eller med dine børn eller forældre.

Vi har, som skrevet i ovenstående, alle sammen tre egostadier vi kan være aktive i: ”Forælder”, ”Voksen” og ”Barn”. Disse egostadier består både af følelser og adfærd, og stammer altid fra vores erfaringsspor i det liv vi har haft. Egostadierne er ikke nødvendigvis negative – det handler mere om hvorvidt vi begge er ”okay” indeni hinanden, eller om vi føler os afvist af modparten.

Jeg har aldrig mødt et menneske som kunne sige sig fri for at blive aktiveret i et uhensigtsmæssigt mønster fra tid til anden, så disse egostadier bliver aktiveret hele tiden, uanset om vi er opmærksomme på det eller ej. Men lægger vi arbejdet i det, kan vi være bevidste på vores egne følelser og adfærd, så vi ikke slår os på dem – og slår på andre fordi det gør ondt indeni os selv.

Her er en kort beskrivelse af de 3 egostadier:

Forældren: Indeholder holdninger, følelser og adfærd indarbejdet fra vores forældre eller enhver primær omsorgsperson vi har haft i vores barndom – primært i åringerne 0-14, da det er her vi får vores kodning ift. at navigere i relationer. Dette stadie indebærer at reagere som en af vores forældre/omsorgspersoner ville have gjort: at sige, hvad de ville have sagt, føle hvad vi oplevede de følte, samt at reagere på samme måde som vi oplevede de reagerede.

Det er her vi finder egenskaber som: ”Styrende, kritiserende, dømmende udskældende, straffende, udskældende osv.

Når vi bliver aktive i ”Forælder”, får vi som oftest sat os selv op på en piedestal overfor modparten, og enten med kropssprog, ord eller adfærd gjort klart at modparten ikke er lige så ”okay” som os selv, fordi de har gjort noget forkert – dvs. vi skaber en skævvridning i forholdet, og gør derved os selv til både offer og bøddel for modparten, hvilket selvsagt ikke er rart eller trygt at stå model til. Ligeledes stammer denne adfærd fra et negativt erfaringsspor vi har haft som børn – måske er vi blevet ”dømt” af en omsorgsperson fordi vi havde en bestemt adfærd eller holdning, og dermed er denne adfærd/holdning blevet et af vores undertrykte selver, ligesom den dømmende adfærd fra vores omsorgsperson, måske er blevet en egenskab vi har forkastet i os selv og andre, fordi vi kunne mærke at det ikke føltes rart at blive dømt -De egenskaber vi har forkastet bliver vi i øvrigt blinde på, og derfor ser vi dem enten ikke i andre mennesker, eller også ser vi dem alt for meget – dvs. at vi ”ser spøgelser” som ikke er der, i modparten.

Forælder-stadiet er derfor forankret i fortiden, og er du i dette stadie, oplever du garanteret at du ikke føler dig god nok, hvis du kigger indad.

Barnet: Afspejler de tanker, følelser og adfærd, du oplevede som barn.

Et naturligt barn kan både være nysgerrigt, kreativt, åbent og kærligt, hvorimod det adaptive barn har følelser som for eksempel: bange, deprimeret, skyldig, ængstelig og uværdig, samt en adfærd som kan være både pleasende, performende, dissocierende (”jeg trækker mig”) eller angribende. Når vi her taler om barn-egostadiet, er det netop det adaptive barn der henvises til. Fælles for følelserne og adfærden i dette egostadie er at ”jeg er ikke god nok”, og jeg gør hvad der skal til for at blive det med de redskaber jeg tillærte mig i min barndom, eller afviser muligheden for at blive det, ved at kæmpe, fryse eller flygte. Som hovedregel har det adaptive barn lært at tilpasse sig, enten for at blive god nok, eller for at undgå ballade. – dvs. stadigvæk tættere på ”god nok” i det relative billede.

Barn-stadiet er derfor forankret i fortiden – , og er du i dette stadie, oplever du garanteret at du ikke føler dig god nok, hvis du kigger indad.

Den voksne: Voksenstadiet afspejler vores evne til at tænke og handle ud fra hvad der sker ”her og nu” – uden at vi bliver aktiverede i negative tankemønstre eller følelser pga. modpartens adfærd, kropssprog eller ord: Du er i voksenstadiet, med andre ord, i stand til, både inde i dig selv, og udadtil, at holde konversationen på et plan hvor ”du er okay, jeg er okay og vi er okay!” – og du er i stand til at forholde dig empatisk og omsorgsfuldt til modparten. Dette er stadiet der er rart at være i. Du kan sagtens være i ”voksen” mens modparten er i enten ”forælder” eller ”barn” – og omvendt.

En god måde at afdække om du er aktiv i voksen-egostadiet, er at undersøge, om dine spørgsmål og bemærkninger er drevet af empati, omsorg, medfølelse og nysgerrighed, eller om de er drevet af ønsket om at bebrejde, kritisere eller bevise noget, således at ”jeg har ret og du er forkert!”. Hvis det sidste er tilfældet, er du enten i ”barn” eller i ”forælder”.

Voksen-stadiet er derfor forankret i nutiden, eftersom du ikke er negativt aktiveret, i hverken følelser eller adfærd, af et erfaringsspor fra fortiden. Med andre ord har din hjernes frontalcenter stadigt styringen, hvorimod din krybdyrshjerne (Amygdala, som styrer kæmp/flygt/flys-overlevelsesmekanismerner), ville være gået i overstyring, hvis det sidste var tilfældet.

-Spørgsmålet er altid: ”Hvilket egostadie er jeg i når jeg henvender mig til dig lige nu?” -Hvem taler jeg ud fra – og hvad kommer jeg reelt med til bordet af transaktioner? Hvis begge parter er nysgerrige på dette, og har den nødvendige viden og indsigt, så kan relationen aldrig kuldsejle pga. kommunikationsvanskeligheder.

Forståelse af de 3 egostadier:

Som omtalt ovenfor, så bliver vi nærmest alle ofte aktive i både ”forælder” og ”barn”, uanset om vi vil det eller ej. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på hvad de består af, så vi genkender dem hurtigst muligt, og kan komme tilbage i voksenstadiet, hvor modparten ikke føler sig angrebet, og derfor ikke selv ”går i forsvar”, så cirklen fortsætter i det uendelige. For at genkende dem, så stil dig selv følgende spørgsmål, henholdsvis ift. barn- og forælderstadiet:

Barn-stadiet:

Hvad husker du at du følte af negative følelser som barn? Var der et underliggende tema i dine interaktioner og dit samspil med dine omsorgspersoner? Kæmpede du måske for deres opmærksomhed, omsorg og anerkendelse? Var du måske nødt til at gøre noget specielt, eller være på en speciel måde for at få anerkendelse – eller for at undgå (endnu mere) ballade? -Eller fandt du måske ud af at en bestemt adfærd virkede, og brugte den konsistent efterfølgende? Prøv også at tænke på den person, hvis kærlighed, omsorg og anerkendelse du længtes allermest efter: Hvad skulle du være eller gøre for at denne person elskede og accepterede dig? (uanset om du oplever at det dengang virkede eller ej). Var der en bestemt måde du skulle være på, som virkede bedst?

Dette vil din underbevidsthed trække dig hen imod når du går i barnstadiet, og taler derudfra.

Forælder-stadiet:

Hvordan oplevede du, i din barndom, at dine omsorgspersoner opførte sig? Var de måske kritiske overfor andre? Lavede de et ”dem imod os – vi er rigtige, de er forkerte” overfor deres omverden i deres fælles interaktioner? Udviste de mangel på tillid? Var de måske hensynsløse eller overforsigtige? Hvilke overbevisninger havde de omkring verden, mennesker, penge, kultur, politik, socialt samvær, fællesskab osv? Vær opmærksom på hvor meget af dette du har adopteret som dit eget – uden reelt at gennemarbejde det som dine egne inderste værdier og overbevisninger. -En andet, men lige så uhensigtsmæssigt scenarie er det jeg kalder ”anti-adoption”: jeg ser en egenskab hos mine forældre, som jeg ikke kan lide, og laver et ”jeg er ikke som dem!” – og derfor gør jeg det stik modsatte – igen i stedet for at arbejde mig frem til hvad mine egentlige kerneværdier og overbevisninger mon er. Et godt eksempel er at jeg selv har taget en 5-årig ingeniøruddannelse, baseret på ønsket om at tjene mange penge, blive set som klog og være højtuddannet, fordi jeg kom fra et barndomshjem uden penge, uddannelse og dybde. -Jeg gik over i den stik modsatte ende af skalaen, for ikke at være som dem, der i min barndom gjorde mig ondt. (-Og gæt selv hvordan det gik i min ingeniørkarriere, når hele uddannelsen var taget på et forsvar, og jeg derfor faktisk endte med at gå imod mine egne værdier?) Så vi kan enten adoptere, eller adoptere det stik modsatte af vore omsorgspersoner i barndommen. -Og begge dele kan være lige uhensigtsmæssigt, hvis ikke det er gennemarbejdet terapeutisk.

Vær opmærksom på hvilke elementer af dit barne- og forælder egostadie du bevidstløst har adopteret og integreret som dine egne værdier og overbevisninger, da det ofte er her, i det vi ikke har gennemarbejdet, at vi slår os selv bevidstløse.

Enhver persons forælder- og barn-egostadier er forskellige.

For eksempel kan et menneske, når dennes barn-ego-stadie er aktivt, vælge at angribe, enten med ord, kropssprog eller fysisk, hvorimod andre lukker af og trækker sig fra fællesskabet.. Det hele afhænger af den adfærd du som barn tillærte.

Prøv også at tænke på de mennesker du har tættest på: Hvordan ser din kærestes, dine forældres og måske dine venners forskellige egostadier ud?? Du har ganske sikkert mødt dem, og følt at noget var akavet i jeres interaktion, uden helt at kunne sætte ord på hvad det var du oplevede.

Forståelse af transaktionerne – God nok/ikke god nok:

Det primære at forstå omkring transaktionsanalysen er at se hvorvidt vi begge to er gode nok inde i hinanden eller ej – i den enkelte transaktion. Hvis vi kan etablere at vi begge er gode nok, så ingen føler sig forurettet, så kan vi forblive i det tilstræbte voksen-egostadie, og dermed undgå problemer i vores relation og kommunikation.

Enhver transaktion kan deles op i 3 dele:

1: Hvad du siger og kommunikerer ud ( og dermed dit aktiverede egostadie)

2: Svaret (og egostadiet) du forventer og håber på at modtage.

3: Svaret du rent faktisk modtager.

Primært findes der 3 forskellige typer af transaktioner, men i denne sammenhæng giver det mening kun at forholde os til de 2 af dem.

Den første er ”den komplementære transaktion”, hvilket vil sige at kommunikationen er effektiv og vellykket, og at vi begge føler os mødt, set og forstået af modparten – dvs. at vi har sympati for hinanden: du er okay, jeg er okay og vi er okay! -Dette betyder at det du siger, og det svar du forventer at modtage, og hvad du faktisk modtager, – er i overensstemmelse – for begge personer.

Eksempel 1: Voksen – Voksen

Penge kan ofte, være et udløsende emne for vores mindre hensigtsmæssige egostadier, fordi det kan være stressende og følelsesmæssigt ubehageligt at tale om, da mangel på penge kan få vidtrækkende konsekvenser for forholdets rammer. Derfor bruger vi nu dette som eksempel her:

En komplementær transaktion omkring pengesager kunne f.eks. se således ud:

I denne transaktion er alt godt:

Person 1 er nysgerrig efter noget, og stiller et spørgsmål fra sit voksne egostadie, og person 2 reagerer ligeledes fra sit voksne egostadie.

Resultat: Alt er godt – og begge føler sig mødt og okay: to voksne arbejder sammen for at forstå situationen, nå til enighed og mødes i en løsning der er spiselig for begge – uden at nogen af parterne føler sig forurettet.

Vi antager her at Person 1s intention er ren nysgerrighed og dermed kommer fra det voksne egostadie. Det kunne imidlertid være at Person 1s spørgsmål rent faktisk fremmes af et ønske om at bebrejde eller bevise at person 2 er uansvarlig eller lign. I dette tilfælde er Person 1s forælder-egostadie i stedet aktiveret, ikke voksenstadiet. Dette kan som regel aflæses på enten kropssproget eller måden spørgsmålet bliver stillet på: Er du nogensinde i tvivl om folks intention med deres henvendelse – så spørg pænt ind til deres intention i stedet for at antage. Det sikrer en god kommunikation hvor der er størst mulig chance for at begge parter føler sig mødt. Empati er ”ikke” bare at møde et andet menneske ud fra vedkommendes ståsted – empati er at møde et andet menneske ud fra både dennes ståsted og verdensbillede. Først her starter empatien.

Alt andet lige, så er transaktionsanalysens sigte at være opmærksom på dine samtaler med de mennesker, der er tættest på dig. At bringe bevidsthed på hvilke roller (egostadier) både du og din medspiller er aktive i – og hvorfor, såfremt det ikke kun er voksenstadier der er aktive. (Og for at finde svar på ”hvorfor”, skal vi jo så kigge på hvad der sker i den der er aktiv i det uhensigtsmæssige stadie).

Et eksempel fra samme situation, men hvor det gik knap så godt, kunne se således ud:

-Her er det tydeligt at person 2 føler sig angrebet, kontrolleret og forkertgjort af person 1, og derfor bliver aktiv i barn-stadiet. Hele forskellen ligger i de værdiladninger, som person 2 får lagt på person 1s ord og intention. Uanset hvordan person 1 havde spurgt, kunne person 2 altid have spurgt: ”Jeg oplever at jeg bliver forkertgjort og kontrolleret lige nu – er det din intention, eller er der noget jeg misforstår? Er vi okay??” -På denne måde kunne person 2 afdramatisere et muligt angreb ved at blive i voksenstadiet, og faktisk trække person 1 tilbage i voksenstadiet og sårbarheden, såfremt denne havde følt sig ramt af underskuddet på bankkontoen, og var kommet til at angribe verbalt.

Nedenfor kommer 2 yderligere eksempler på en situation med 2 forskellige udfald:

I eksempel 3 ser vi hvordan person 1 giver en besked om at han/hun har det dårligt, og derfor er nødt til at aflyse sin aftale med person 2, som tager det helt roligt, og i omsorg og empati møder person 1. I eksempel 4 ser vi hvordan person 2 bliver ramt, og ikke er i stand til at forholde sig empatisk til person 1, og derfor ryger i forælder-stadiet, hvor ”jeg er okay – det er du ikke!”. Her kunne person 2 med fordel kigge på hvilket system vedkommende blev ramt i, og arbejde med dette terapeutisk, da det helt klart er person 2 der er aktiv i et ramt egostadie.

Du kan altid spørge dig selv:

Hvilke egostadier er aktive i mig hvornår? Hvilke egostadier oplever jeg er aktive i mine nærmeste relationer? -Og hvad gør det ved relationen?

Min erfaring er at begge parter i en problematisk relation som regel er ramt, og derfor aktive i et uhensigtsmæssigt adfærdsmønster, følelser og tankegange. Derfor giver det normalt mening at begge parter i en relation har noget der skal kigges på. Jeg oplever som oftest at parter i en relation hver især står for 50% af ansvaret for hvad der gik galt. Derfor giver det slet ikke mening at finde ud af hvis skyld det er at det gik galt. -Begge parter prøver altid bare på at blive mødt og elsket af modparten – at høre til. -Al uhensigtsmæssig adfærd er i sidste ende bare en bøn om kærlighed. -Så det giver meget mere mening sammen at skabe bevidsthed, og derigennem finde intentionen bagved den uhensigtsmæssige adfærd, så vi kan mødes og få en harmonisk relation, hvor vi begge føler os okay, forstået og set. Det var jo det der var meningen med at vi fandt sammen <3

Som jeg plejer at sige: Vi skal i første omgang finde ud af hvem der sker noget i. -For enhver følelse er en biokemisk reaktion, som kommer fra en ydre omstændighed som jeg selv har værdiladet. -Derfor skal jeg kigge på hvorfor jeg værdilader det jeg ser som jeg gør. -Også min partners adfærd. -Jeg kan jo ikke tale om dig – jeg kan kun tale om min oplevelse af dig, hvilket vil sige at jeg dybest selv kun taler om mig selv og min egen oplevelse, når jeg kommer til at værdilade negativt på dig og antage at din intention er negativ. -Og min oplevelse vil altid være farvet af det erfaringsspor jeg har med som menneske – fra det liv jeg har levet – og i særdeleshed fra de første 14 år, hvor kodningen af tilknytningssystemet sker. -Så som Terkel i Knibe sang: ”Hvad med dig selv?”. Svaret findes nemlig altid der, og det er værd at kigge på, så du undgår at slå os på det andre gør og siger. Så bliv i voksenstadiet og kig på dig selv, hvis der sker noget i dig.  :-)